Efterårsudsalg · 4 d 19 t tilbage
Op til 25% rabat
At vælge kunst til dit hjem er en personlig rejse, uanset om det var kærlighed ved første blik eller en grundig jagt på de rette farver og den rette størrelse. Det er en investering af tid og visioner, og det fortjener at blive vist frem med samme omhu. Det rigtige værk på det forkerte sted kan miste halvdelen af sin virkning. Finder du den rette placering, føles det, som om det altid har hørt til netop dér. Vores guide gennemgår principperne for placering, rum for rum, så du kan hænge op med selvtillid i stedet for at gætte.


Før du vælger en størrelse, så aflæs rummet. Tre ting afgør, hvordan et værk kommer til at tage sig ud på væggen:
Som udgangspunkt bør kunsten dække cirka to tredjedele til tre fjerdedele af vægstykket eller møblet under den. Er den meget smallere, virker den som en eftertanke; er den meget bredere, kan den virke overvældende.
Gallerier hænger typisk midten af værket i 145–150cm højde fra gulvet, omtrent i øjenhøjde for de fleste voksne, og det er reglen, du kan falde tilbage på, når der ikke er møbler at forankre kunsten til. Ved meget højt til loftet kan midterlinjen rykke op, tættere på 150–160cm, så værket ikke virker lille i forhold til pladsen over det. I rum med lavere lofthøjde holder du dig tæt på 145cm, så kunsten ikke føles klemt op mod toppen af væggen.
Over sofaen eller lænestolen måler du fra toppen af ryglænet og ikke armlænet – hynder og puder flytter sig mere, end rammen gør. Siddehøjden varierer, cirka 70-80cm for en lænestol og lidt højere for en sofa, så midtpunktet bør ligge omkring 140-145cm med en afstand på 15-20cm over ryglænet. Står der en lampe eller et sidebord ved siden af, så hold kunsten inden for siddemøblets egen bredde, så den virker forankret i stedet for at konkurrere med det, der står ved siden af.
En billedvæg er i virkeligheden ét stort værk, der består af flere rammer, og den bør behandles sådan. Den samme regel om to tredjedele til tre fjerdedele af bredden og centrering i øjenhøjde gælder for gruppen som helhed, ikke for hver enkelt ramme.


Soveværelset har to naturlige ankerpunkter, sengegavlen og natbordene, og de har hver deres skala.
Den samme regel om to tredjedele til tre fjerdedele af bredden gælder her, med én tilføjelse: Vær opmærksom på symmetrien med natborde og lamper på begge sider, da øjet ser hele væggen som én komposition. Lad der være 15-25cm mellem toppen af sengegavlen og bunden af rammerne.
Her ser man på kunsten siddende eller liggende, så den skal hænge lavere end standardreglen om øjenhøjde, og selve rammen bør være mindre.
Kunsten over sengegavlen og over natbordene skal føles, som om den hører sammen uden at matche helt – en fælles farvetone eller et fælles tema fungerer bedre end identiske rammer eller samme stil.


XL-værker kræver en anden tilgang afhængigt af, hvad der står under dem: Et møbel som anker ændrer de sædvanlige proportioner, en åben væg gør ikke.
Det er det eneste tilfælde, hvor den sædvanlige regel om to tredjedele til tre fjerdedele vendes på hovedet: Et enkelt XL-værk kan gå ud over et lavt anker som en skammel, så længe udhænget virker bevidst og ikke tilfældigt. Centrér værket, og hold udhænget lige stort på begge sider. En skammel er lavere end almindelig møbelhøjde, så mål afstanden på 15-20cm fra dens faktiske højde, omkring 60-65cm, ikke de sædvanlige 85cm.
Lofthøjden påvirker, hvor meget plads der bliver tilbage ovenover, cirka 35-40cm ved en standardlofthøjde og 80-100cm eller mere ved et højere loft, og den er også med til at bestemme retningen. Vælg stående format over et smalt anker som en skammel, hvor bredden alligevel er begrænset. Over en sofa, hvor der allerede er god bredde, udnytter liggende format pladsen bedre. Med højere til loftet bliver begrænsningen mindre, så formatet i højere grad bliver et stilvalg.
Trappeopgange, høje vægge i entréen, rum med dobbelt loftshøjde – alle steder, hvor der ikke er noget nedenunder at forankre kunsten til. Her rykker midtpunktet op fra den almindelige øjenhøjde, typisk til 155-165cm, efterhånden som lofthøjden øges, og skaleres efter selve væggen i stedet for et fast tal. Det er her, XL-kunsten får lov at være rummets helt store blikfang. Uanset om den er forankret til et møbel nedenunder eller står alene på en åben væg, er princippet det samme: Lad værket fylde den plads, det har gjort sig fortjent til, og stol på, at det er størrelsen, der får det til at virke gennemtænkt.
Tag dig god tid. Du har lagt omtanke og ofte både en del tid og penge i den kunst, du har valgt, og den fortjener en placering, der gør den retfærdighed. Hvis du stadig overvejer indramningen, er vores guide til at vælge ramme et godt næste skridt. Den handler ikke kun om, hvordan en ramme ser ud, men også om, hvordan den beskytter værket i mange år frem.