Bonusdage · 1 d 17 t tilbage
Op til 30% på alle plakater
Allerede som barn elskede Marina at tegne, takket være sin fars trykkeri, der forsynede hende med endeløse mængder papir til hendes kunstneriske udvikling. Hendes inspiration kommer fra naturen, og hun finder skønhed i hverdagsgenstandenes enkelhed. I sin kollektion udforsker Marina enkle stilleben inspireret af gastronomi og havet, som afspejler hendes omgivelser i Baskerlandet. Hun bor i en region, hvor natur og gastronomi flettes sammen, og hendes kunst er uden tvivl præget af både omgivelserne og hendes kulturelle arv.
Mød kunstneren →

Tak! Da jeg var barn, tegnede jeg konstant. Min far ejede et trykkeri, og han testede maskinerne med papir, hvilket betød, at der kom masser af papir min vej. At have så meget papir til rådighed bidrog virkelig til min kærlighed til at tegne og satte gang i min kunstneriske rejse.
Jeg tror, at min største inspirationskilde måske er jorden med dens skønhed, overflod og gavmildhed. Det er et bredt begreb, og jeg finder ofte de her ting i små hverdagsting som et stykke frugt, et godt måltid eller den måde, lyset reflekteres i genstande på.
Jeg beundrer så mange kunstnere, at jeg ikke kan vælge bare én. Jeg er ikke fan af heltefiguren.
I min nyeste kollektion har jeg arbejdet med flere enkle stilleben og elementer, der primært handler om gastronomi og havet.
Det, der motiverer mig til at skabe, er den glæde, jeg føler, når jeg er alene i mit atelier med mine papirer og mit blæk. Det er en tid, jeg nyder dybt. At tegne forbinder mig med mig selv og holder mig samtidig i nuet.
Helt fra jeg var lille, var jeg begejstret for kunst. Min familie forstod det med det samme og støttede interessen, så jeg kunne hellige mig den verden. Så for mig betyder det fritid og arbejde på samme tid. Jeg nyder virkelig at besøge museer og udstillinger, samtidig med at jeg tjener til livet med grafisk design og kunst.
En udfordring for mig er, at nogen skal kunne lide det, jeg laver; hvis det er med til at skabe en positiv følelse, er det lykkedes.
Jeg kan godt lide at have en vis struktur både i arbejdstiden og i fritiden, så det bliver kvalitetstimer. Det fungerer ret godt for mig at fokusere på mine daglige mål tidligt om morgenen. Mens jeg drikker en kop kaffe, spørger jeg ofte mig selv: Hvad er vigtigt? Hvad vil du nå i dag?


Det er et fantastisk redskab, som mennesker og fællesskaber kan bruge til at udtrykke deres kultur, traditioner og værdier. Det er ligesom en afspejling af hele den menneskelige erfaring, der viser, hvor mangfoldige og rige vores liv er.
Og så er der kommunikationen. Kunst bliver et universelt sprog, der rækker ud over ord. Det er vildt, hvordan den kan formidle følelser, idéer og budskaber på en måde, som ord alene ikke kan. Den rammer dybt og forbinder mennesker på et helt andet niveau.
Desuden er kunst et spejl, der afspejler, hvad der sker i vores samfund. Kunstnere er en slags kulturkommentatorer.
Jeg bor i Baskerlandet, hvor naturen er overdådig, og gastronomien spiller en stor rolle. Her bliver alt besluttet og diskuteret omkring et bord; det er en kulturel ting, der sidder dybt i vores DNA. Så ja, jeg tror, at det sted, jeg bor, har indflydelse på min kunst.
Jeg skaber helst kunst sidst på formiddagen. Det er efter, at jeg har spist morgenmad og gået en forfriskende tur med min hund. Det er der, jeg føler mig mest inspireret og klar til at kaste mig ud i min kreative proces.
Jeg kan se, at mine malerier kan være med til at løfte stemningen og tilføje et strejf af farve, venlighed og en afslappet stemning til rummet.
Når jeg ikke er opslugt af mit kreative arbejde, nyder jeg enkle fornøjelser som at gå tur med min hund og udforske naturens skønhed, hvad enten det er i bjergene eller ved havet. Jeg kan også godt lide at prøve nye restauranter og, vigtigst af alt, at bruge kvalitetstid med min familie.
Hjemme hos os går vi meget op i at passe på planeten, så vi gør en bevidst indsats for at begrænse vores forbrug, især af unødvendige ting, der kan skade miljøet.
Min aktuelle besættelse er at gøre tingene så godt, som jeg overhovedet kan, især når det gælder det, jeg elsker mest, nemlig min familie og den verden, vi lever i. Ofte hjælper det mig at tænke på livets forgængelighed som et redskab til at blive bedre og til at værdsætte det, jeg har, i hvert øjeblik.
Jeg har altid haft en særlig forbindelse til dyr; de er noget af det, jeg elsker allermest. Mine forældre siger altid, at jeg har haft et stærkt bånd til dem, siden jeg var barn.
Jeg har altid noget i tankerne, noget at tegne, et keramikprojekt... Der er mange ting, jeg går og tænker på; så må vi se, hvad der bliver til noget, og hvad der ikke gør, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.
Tak, Marina!
Plakater af Marina Garcia
Mere fra magasinet
Alle artikler →







