Efterårsudsalg · 4 d 19 t tilbage
Op til 25% rabat
En passepartout gør mere, end de fleste forventer af en simpel kant. Den giver luft omkring kunsten, forhindrer, at plakaten rører glasset, og giver hele værket det færdige look, man kender fra gallerier. Lad os se på, hvornår du skal bruge en, og hvordan du gør det rigtigt.


Det begyndte som en praktisk løsning: en afstand, der skulle forhindre kunsten i at røre glasset, hvor kondens med tiden kunne skade plakaten. Det er ikke længere den store bekymring, det engang var, men looket blev hængende og blev kendetegnet for gennemtænkt indramning. I dag handler det mindre om nødvendighed og mere om den effekt, det stadig giver: luft omkring værket og en finish på galleriniveau, der viser, at kunsten er indrammet med omtanke. Denne guide gennemgår, hvornår du skal bruge en passepartout, hvornår du kan springe den over, og hvordan du vælger den rette bredde og farve til dit værk.

En hvid passepartout er ren og neutral og fungerer særligt godt med kontrastrig eller farverig kunst – det er det mest alsidige valg til en billedvæg. Beige eller off-white er varmere og blødere og passer bedre ind i en varm, modernistisk indretning eller en indretning med naturmaterialer, og den spiller særligt godt sammen med egetræsrammer. Uanset hvad du vælger, betyder konsekvens mere end selve valget. Når du har valgt én, så hold fast i den på hele billedvæggen.
En farvet passepartout fungerer bedst som en bevidst accent, der gentager en farve, som allerede findes i kunsten eller rummet. Den er heller ikke kun til enkle eller grafiske værker – farve kan også give ægte dybde til malerier og mere komplekse værker, så længe farvepaletten og temaet tænkes sammen med rummet.
Den fungerer særligt godt i en legende indretning, på en accentvæg eller som det ene modige træk i et ellers afdæmpet rum. Kunstens type er ikke rigtig det afgørende her – det handler om, hvorvidt kombinationen føles bevidst i forhold til rummet omkring den. Her er et godt sted at tage en lille chance i stedet for at vælge de sikre neutrale farver.


Når du kigger rundt, vil du se to forskellige mål: rammens ydre mål og åbningens størrelse. Åbningen er den del, kunsten faktisk ses igennem, mens det ydre mål er hele rammen inklusive passepartoutkanten. To muligheder kan have samme åbning på 30x40cm, men forskellige ydre mål, for eksempel 40x50cm eller 50x70cm, og forskellen mellem dem ligger udelukkende i passepartoutens bredde.
Når det ydre mål vokser, mens åbningen forbliver den samme, får du en bredere passepartoutkant og mere tilstedeværelse på væggen – uden at ændre størrelsen på selve den trykte kunst. Gå op i ydre mål, hvis du har en større væg at fylde, ønsker mere visuel vægt eller vil have værket til at føles mere som i et galleri. Hold det strammere, hvis din væg er mindre, og du vil have, at selve plakaten forbliver i fokus.



Det er værd at vide, at nogle plakater har deres egen trykte kant, uafhængigt af en passepartout, der tilføjes bagefter. Begge dele fungerer: En plakat med motiv helt ud til kanten ser lige så bevidst ud uden passepartout som en med sin egen kant, og mere passepartout lægger blot endnu et lag ovenpå i stedet for at råde bod på noget, der mangler. Logikken med åbningens størrelse kontra rammens størrelse er den samme uanset hvad: En bredere passepartout giver mere tilstedeværelse på væggen, ikke en ændring af selve plakaten.
Passepartoutens bredde sætter stemningen, men den øger også rammens samlede størrelse. Brede passepartouter giver en formel, gallerilignende skala i rum med højt til loftet, store rum og lange synslinjer, som over en sofa, mens smalle passepartouter holder det afslappet og kompakt på smalle vægge, ved lavt til loftet og ved tæt betragtning i entréer. Afstem også rammen: Slanke rammer passer til en bred passepartout, og ornamenterede rammer kræver en lige så bred passepartout, så detaljerne ikke trænger sig ind på plakaten.
Klar til at finde det rette match? Udforsk vores rammer og passepartouter, eller spørg os – vi hjælper gerne!
Passepartouter