Bonusdage · 1 d 12 t tilbage
Op til 30% på alle plakater
Ruby Hughes er født og opvokset i London og skabte sit alias Sshepaints som en måde at skabe forbindelse på under pandemien. Hendes malede scener var nostalgiske hilsener fra fortiden, som hun nogle gange sendte til en ven eller et familiemedlem. I dag fortsætter Ruby med at indfange minder som en fast del af sin kunstneriske hverdag – fra pasta- og vinøjeblikke til livets hverdagsskønhed.
Mød kunstneren →
Jeg har det skønt. Jeg glæder mig helt vildt til vores samarbejde!
Jeg hedder Ruby, og jeg har altid været kreativ. Aldrig i livet havde jeg troet, at jeg skulle leve af at være kunstner. Sshepaints startede under corona. Jeg begyndte at tegne folk, der nippede til Aperol og vin – dem sendte jeg til folk, jeg savnede i en tid, hvor vi ikke kunne være sammen. Jeg begyndte at lave små drops på Instagram, og det voksede derfra. Min forlovede, dengang kæreste, Lewis flyttede en dag alle sine møbler ud af soveværelset og ind i stuen og indrettede et atelier til mig. Det var det øjeblik, hvor jeg tænkte: Det her må jeg prøve. Meget sødt af ham.
Helt almindelige øjeblikke i hverdagen. At nippe til te om morgenen. Samtaler, jeg overhører fra forbipasserende. Lewis og jeg, der snakker om et eller andet, og så tænker jeg: Det her er en god idé til et maleri. Livets magiske øjeblikke findes over et glas vin. Det er det, jeg synes er særligt og fortjener at blive malet.
Jeg elsker en kunstner, der hedder Isis Maria. Louise Bourgeois, David Shrigley. Min far er et meget kreativt menneske og inspirerer mig enormt.
En kollektion, jeg udgav for nylig, hed 'Rules'. Jeg ville bruge sproget alene til at skabe en følelse. Lewis og jeg joker altid med vores leveregler. Altid at tage brødkurven, købe dyr olivenolie og de ting, der får os til at holde op med at bekymre os. Det er det, jeg ville have, at kollektionen skulle fortælle dig.
Mit publikum: Jeg har så mange søde mennesker, der følger mig og støtter mit arbejde. Nu vil jeg bare give dem spændende ting at se på.


Det mærkeligste er, at jeg aldrig har været den store fan af kunst/gallerier osv. Jeg tror, jeg hellere vil skabe forbindelse med mennesker. Nu er det mit fuldtidsjob. Det betyder virkelig alt. Jeg føler mig så heldig at have et job, hvor jeg kan bruge min inspiration fra verden til at skabe ting, der holder min verden i gang. Det føles stadig meget surrealistisk.
At bevare troen på mit arbejde og min retning. At holde inspirationen ved lige, når det nogle gange føles, som om alle laver kunst.
Det er en konstant udfordring, især fordi Lewis og jeg deler atelier, så vi er virkelig nødt til at slå arbejdssnakken fra nogle gange. Ellers er der ingen pause.
Den er ukompliceret og holder os jordnære, håber jeg.
Da de mest handler om at spise og drikke, elsker jeg, når de hænger i spisestuen/køkkenet. At de hænger der, mens folk skaber minder, betyder meget for mig.


Lige nu er jeg besat af at blive hjemme – jeg er blevet en rigtig bedstemor, og jeg elsker det.
Jeg er rigtig god til at balancere ting på hovedet.
At få afsluttet året og planlægge nye projekter til næste år.
Jeg elsker at designe tøj – hatte osv. Så måske kommer der mere af den slags.
Babybird - You're gorgeous. Den sang betyder meget for mig.
Plakater af Ruby Hughes
Mere fra magasinet
Alle artikler →







