Change location and language?

You are currently visiting the Denmark store. Switch to Sweden to see accurate pricing, taxes, and shipping options for your delivery address.

Vælg placering og sprog

Kurv

  • Ønskeliste
  • Artist stories

    Isabelle Vandeplassche indfanger livets små øjeblikke

    Den belgiske kunstner Isabelle Vandeplassche bor i en charmerende fiskerlandsby i Portugal og finder inspiration i sine omgivelser – noget, der tydeligt kommer til udtryk i hendes malerier. Fyldt med farverne og charmen fra stedet indfanger hendes kunst skønheden i livets små øjeblikke og hverdagens begivenheder.

    Mød kunstneren →
    Del artiklen
    Kunstneren Isabelle Vandeplassche i en lyserød skjorte med hovedet hvilende på armene

    Velkommen til Postery! Hvordan har du det?

    Jeg har det fantastisk – tak, fordi jeg måtte være med. Jeg glæder mig til lanceringen af vores samarbejde :)

    Fortæl os om dig selv, og hvordan du kom i gang med kunsten.

    Jeg hedder Isabelle. Jeg har altid været et kreativt menneske, der har travlt med at lave ting. Det var altid en drøm at være selvstændig, men i starten kunne jeg ikke forestille mig at leve af min kunst. I 2016 begyndte jeg at dele mine malerier på Instagram, og jeg begyndte at få forespørgsler på illustrationer og at sælge kunsttryk. Det hele udviklede sig helt naturligt. Nu føler jeg mig meget heldig, at jeg kan arbejde med det, jeg elsker.

    Hvad er dine største inspirationskilder?

    De enkle ting i livet. Min motivation for at skabe kommer fra skønheden i livets små øjeblikke og hverdagens begivenheder.

    Hvem har påvirket dig mest kunstnerisk?

    Der er mange! Men blandt mine favoritter er Milton Avery, Pierre Boncompain, Hockney og Matisse.

    Fortæl os lidt om din seneste kollektion.

    Sommeren er min yndlingsårstid, og det var da, disse værker blev skabt. Malerierne handler om sommerens sødme og mad og indfanger de livlige farver, teksturer og følelser, der hører årstiden til. Fra solkyssede frugter til lange, dovne picnics kan kollektionen vække varmen og glæden ved sommerens nydelser.

    Hvad motiverer dig til at skabe?

    Det udspringer af at finde inspiration i livets enkle glæder. Jeg prøver at indfange dem på papir eller lærred som et minde, og jeg vil gerne have, at mine værker giver ro til dem, der ser på dem.

    Hvad betyder kunst for dig?

    Jeg er et meget visuelt menneske, og jeg kan godt lide omgivelser med æstetiske farvepaletter.

    Stillebenplakat med en skål kirsebær over et rundt sidebord
    Stillebenplakat med stearinlys og en flaske lænet op ad en sofa på et fåreskind

    Hvad er den største udfordring ved at være kunstner?

    At blive ved med at tro på sit eget arbejde, at holde inspirationen ved lige og at finde nye idéer.

    Hvordan finder du balancen mellem arbejde og privatliv som kunstner?

    Da min partner og jeg arbejder hjemmefra, er det ikke altid let at adskille arbejde og privatliv i løbet af dagen. Der er altid små opgaver, jeg gerne vil nå ind imellem arbejdet, som at vaske tøj. Nogle gange er der lidt for mange distraktioner, haha.

    Hvor bor du?

    Jeg bor i en lille fiskerlandsby tæt på Lissabon i Portugal.

    Påvirker dit bosted din kunst?

    Havets nuancer, den maleriske arkitektur og den luftige grønne natur siver ofte ind i mine værker.

    Hvordan forestiller du dig dine plakater i en indretning?

    Nogle af de kunsttryk, jeg har skabt, er inspireret af mad og kan give et farvepift i køkkenet.

    Hvad kan du lide at lave, når du ikke skaber?

    Jeg er rigtig glad for at løbe. Det giver mine tanker lidt ro. Jeg surfer også og kan godt lide at gå på loppemarkeder og udforske nye madsteder i byen.

    Hvad fokuserer du på lige nu?

    Jeg planlægger nye kunstkollektioner til det kommende år.

    Tip nogen om artiklen

    Del artiklen

    Plakater af Isabelle Vandeplassche

    Filter1

    Farve
    Pris
    271
    458
    Rum
    Størrelse
    Tema

    Mere fra magasinet

    Alle artikler →